Den gode gåtur

Hvorfor er gåturen et så vigtigt element i vores hundehold?

Gåturen er i min optik et essentielt sted at skabe harmoni i relationen mellem dig og din hund. Hvad er harmoni på gåturen? Det er selvfølgelig kontakt til dig som ejer. Det er en hund, der kan finde ud af at snuse i jorden, observere verden, tage indtryk ind, bruge kroppen og ignorere forstyrrende elementer på turen.

Gåturen er essentiel for en hunds trivsel, for det er dér, vi opfylder hundens behov for fysisk aktivitet – i høj grad i hvert fald. Derfor er det også vigtigt, at gåturen er et sted med en bred ramme af frihed, da den ellers ikke vil være fyldestgørende for hunden set ud fra et fysisk aspekt.

ALLE hunde har brug for at bruge kroppen. Bevæge sig. Løbe. Hoppe osv.
Derfor er gåture i kort snor på “villavejen” heller ikke nok for din hund.

Men vi kan selvsagt ikke give hunden frihed og opfylde dens behov for fysisk aktivitet, hvis ikke kontakten er etableret, og hvis ikke hunden kan ignorere stimuli. Derfor er gåturen også for mange en evig slåskamp – noget der skal overstås, fordi vi jo alle ved, at man “bør gå med sin hund”, men som hverken er fornøjeligt for dig eller for hunden.

En anden årsag til, at jeg arbejder så meget med “den gode gåtur”, er, at gåturen er et NØGLEREDSKAB til at forebygge eller arbejde med problemadfærd andre steder. Hvis vi får etableret kontakt og skabt den korrekte rolledynamik på turen, har vi et rigtig godt kort på hånden, når vi skal adressere andre udfordringer hos hunden. Netop fordi gåturen taler så meget ind i naturlig adfærd og kommunikation hos hunden.

I min hundeskole og i mit private hundehold skelner jeg mellem “den frie gåtur” og “gå pænt”.

På den frie gåtur har hunden meget frihed. Dermed ikke sagt, at den må lave lømmelstreger – det må den aldrig. Dermed ikke sagt, at den må ignorere mig – det må den heller aldrig. Og det betyder heller ikke, at den må løbe over og hilse på andre hunde – det må den ikke.

Rammerne er de samme, men hunden har mere råderum og bevægelsesfrihed. Den må snuse, løbe, undersøge og lege med mig. Den må kigge på fugle, harer, rådyr, mennesker osv.

Og dette bør alle hunde få lov til på daglig basis. Gå en tur med din hund i skoven, på marken, i parkområder, på stranden eller lignende steder, hvor den faktisk får lov til at være hund – inden for de rammer, der er skitseret ovenfor.

Når vi derimod taler om gåturen i villakvarteret, på cykelstien, langs landevejen osv., så har hunden selvsagt ikke det samme bevægelsesrum. Her skal hunden gå pænt i en kort snor – hvis ikke løs – inden for 1-2 meter. Om det er på venstre eller højre side er for mig ligegyldigt. Skift gerne mellem siderne, så du ikke skaber skævheder i hundens ryg og nakke.

Hunden må gerne tage de indtryk ind, den møder undervejs. Den må gerne snuse til det, den opfanger – men jeg står ikke og venter på, at den snuser. Jeg lader den ikke trække i snoren. Jeg forventer, at den følger pænt med mig og tilpasser sig mit tempo.

Og så har vi selvfølgelig øvelsen “plads”, “heel” eller hvad du ellers vil kalde det. Det er i min verden en øvelse – ikke en adfærd, jeg forventer i dagligdagen.

Kan din hund kun gå pænt, når den er under “plads”-kommando, trænger I til at få finpudset jeres “gå pænt”-adfærd.

Så hvis du oplever udfordrende adfærd med din hund – enten hjemme eller på tur, måske endda begge steder – kan du opnå rigtig meget ved at få styr på jeres gåture.